Bichon Havanais




Kennel Miki Nanoq byder dig velkommen til at læse nærmere om min lille Kennel, med opdræt af Bichon Havanais racehunde.
Bichon Havanais er en fantastisk klog, børnevenlig, sjov, lærenem, kærlig og tilmed en allergivenlig race, som desværre er alt for lidt kendt.

Navnet Miki Nanoq er Grønlandsk og betyder 'Lille Isbjørn'.

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub - DKK samt Klubben for små selskabshunde - Canis-minor.

Jeg har gennemgået Dkks basisuddannelse, Dkks adfærds og håndteringskursus, Dkks opdrætteruddannelse samt overbygningen på Dkks opdrætteruddannelse samt er uddannet som ringpersonale hos Dkk. Jeg har desuden deltaget i forskellige kurser og foredrag hos andre hundeadfærds eksperter.

Jeg træner Rally-O, lydighed, ringtræning samt agility med mine hunde. Herhjemme træner jeg hver dag en eller anden form for hundetræning eller tricks træning. Dette syntes jeg er sjovt og en udfordring for hundene samt ikke mindst mig selv. Selv om en Bichon Havanais'en er en selskabshund, så er det vigtigt at hunden bliver stimuleret. Når man nu engang har sådan en lærevillig, kvik, klog og lærenem hunderace, så er det da bare med at udnytte det. Men det skal selvfølgelig være en fornøjelse for alle parter.

Mit mål med mit kennel opdræt, er at have og få så harmoniske, sunde,
glade og velfungerende hunde som muligt.

Jeg har 4 Bichon Havanais hunde. 3 tæver, Venice, Erika og Smilla samt 1 han Octavius/Miki som tilbydes til avl for passende tæver. 

Hvis i har ønske om en hvalp, har spørgsmål eller bare er nysgerrige med hensyn til racen, så er i meget velkomne til at kontakte mig på e-mail eller på telefon.

Anne Mette Christiansen