Hvor er det rigtigt...
Jeg har læst disse indslag af hundepsykolog Anders Hallgren på Oliver's Petfood, og syntes andre også skal læse dette, for hvor er det rigtigt...
Intelligens og stimulering
Af hundepsykolog Anders Hallgren
Hundens intelligens grundlægges før to måneders alderen
Egentlig er der endnu mere, som afgøres tidligt, som f.eks. hundens arbejdskapacitet, evnen til at modstå stress, indlæringskapacitet, tilpasningsevne og nervefasthed.
Forskning i tidlig stimulans.
Fakta som disse har vi først og fremmest takket være den amerikanske psykolog og dyrlæge Michael Fox. Han har udført eksperimenter, som har vist, at det der sker i hvalpens liv så tidligt som fra dens niende levedag og fremad, kan have en dramatisk indflydelse på den som voksen.
Hjernen bliver større.
Forskere beviste allerede i 1900-tallet, at rotter som vokser op i et stimulerende miljø (mange nye indtryk når det gælder lyde, lys, lugte og berøring) får hjerner, der vejer mere end rotter, der vokser op i et miljø uden forskellige indtryk.
Det samme gælder børn. Opvækst med mange farver og former på væggene samt en mængde andre indtryk har vist sig at have en positiv effekt på præstationerne i skolen.
Hjernecellerne udvikles.
Det, der sker ved denne tidlige stimulans, er at aktive hjerneceller – såkaldte neuroner – bliver mere forgrenede. Man kan sammenligne et neuron med et træ. I begyndelsen har det få grene, der peger i forskellige retninger. Senere vokser der nye skud eller nye smågrene (kaldet dendritter) ud og ”træet” breder sig. Jo mere stimulans hjernen udsættes for (op til et vist niveau), desto flere smågrene, dendritter, udvikles der. Dette gør, at hjernen kan håndtere flere informationer, det vi kan kalde intelligens.
Michael Fox har vist, at hvalpehjernens EEG-mønster ligner den voksne hunds allerede ved 5-ugers alderen. Det betyder, at grundlaget for hvalpens mentale kapacitet stort set er lagt, når den er omkring to måneder gammel, selv om min egen og andres erfaringer er, at der stadig er et stort udviklingspotentiale langt op i alderen.
Opdrættet betyder meget
Eftersom det er den tidlige stimulans af nervesystemet, der er det vigtigste, spiller opdrætteren en stor rolle. Det er grunden til, at man aldrig skal købe hunde fra useriøse kenneler og ”hundefabrikker”.
Bare det at have hvalpene inde i køkkenet eller et andet rum, hvor der er mennesker, giver et rigt miljø. (Naturligvis skal der også være tidspunkter med ro og stilhed for tæven og hvalpene.) Det er vigtigt, at hvalpene løftes og bæres rundt, klappes og masseres. Noget som lidt enkel pelspleje og anden pleje er også en god påvirkning.
Evnen til at lære modnes ved tre ugers alderen
Når hvalpene er lidt ældre, kan de få små lette opgaver at løse, lære nye ting, gå små spor (f.eks. et stykke pølse trukket hen over gulvet) og besøge nye steder, lidt legeapportering, sætte sig for en godbid, ”kom” osv. Alt skal være for sjov og kun med belønning.
Sådanne ting er naturlige for den seriøse opdrætter – og det er jo naturligvis sådan en, du skal vælge at købe din hvalp af.
Kedsomhed – det værste en hund ved
Amerikanske forskere kalder det "The Silent Symptom", "Det stille symptom" - kedsomhed, understimulering. Det har vist sig, at der hos mennesker er en sammenhæng mellem kedsomhed og en mængde adfærdsforstyrrelser og andre problemer hos mennesker, så som rygproblemer, hjerteanfald, depression, aggressivitet, misbrug, spiseforstyrrelser og meget mere.
Kedsomhed er ikke så meget en følelse som en "overvældende mangel på følelser" siger Dr. Steve Vodanovich, professor i psykologi ved West Florida Universitetet i Pensecola. Dr. Sam Keen, psykolog i Sonoma, Californien, siger at langvarig understimulering ofte fører til depression. Studier på rotter, utført af dr. Marian Diamond, professor i anatomi vid University of California, Berkley, viste at hjernebarken krympede, når forsøgsdyrene blev udsat for understimulering. Hos ældre rotter, der blev aktiveret, voksede hjernebarken.
Ifølge svenske studier, jeg har bl.a. selv udført sådanne undersøgelser, er mere end 40 % af vore hunde understimulerede. De hviler i mindst 20 timer pr. døgn, og problemadfærd er mere almindelige hos disse end hos mere aktive hunde.
Flokdyr
Eftersom hunde er programmerede til et socialt liv, er de også afhængige af at andre, først og fremmest ældre, tager initiativer. Når ingen tager initiativer, bliver de passive og venter på, at der skal ske noget. Dette gælder først og fremmest voksne hunde, eftersom hvalpe ofte tager egne initiativer.
I en almindelig familie, hvor alle måske er væk en stor del af dagen, bliver hunden liggende og venter på, at ”flokkammeraterne” skal komme hjem og finde på nogle aktiviteter. Ofte er tiden knap, når vi kommer hjem, vi har andet at gøre, og det bliver ikke til meget mere end de små ture, som vi pligtskyldigt går, og så vender hunden tilbage til sit ”hvileleje”. De firkantede ting i hjemmet er hundens værste konkurrenter: avisen, Tv’et og computeren. Så skal der gøres rent, laves mad og vores forskellige hobbies skal også passes. Den tid vi bruger på at aktivere hunden krymper ind til et minimum, og hunden venter, og venter, og venter......
Passivitet
Hunde er fra naturens side ret pasive, eftersom deres energi skal stilles til rådighed for flokken. I naturen sker der en koordinering, en adfærdssynkronisering, som gør at alle hviler samtidig og er aktive samtidig. På denne måde er alle lige udhvilede og fulde af energi, når de f.eks. skal jage. Det vil ikke fungere, hvis nogle er trætte og andre udhvilede, når de som gruppe skal arbejde hårdt. Derfor hviler hunden, når vi ikke tager initiativer og er aktive sammen med den.
Dæmper initiativ
Når hunden bliver for aktiv, gør, leger for vildt og voldsomt, går bersærk, bider ting i stykker og i det hele taget er meget aktiv, forsøger vi at berolige den, irettesætte den og dæmpe den. Det betyder, at vi igennem vores opdragelse og træning dæmper mange initiativer og på denne måde gør hunden mere passiv. Efterhånden lærer den at være stille og rolig og vente og vente.....
Vi skal aktivere vore hunde
Som hundens vigtigste personer – dens flok – må vi prøve at tilfredsstille dens naturlige behov for at nogen tager initiativ til aktivitet. Det er fint at gå en tur, men det er ikke nok. Det er hele hunden – dvs. også hjernen – der har brug for aktivitet. Programmer og kurser med mental aktivering har vist sig så effektive, at de til og med har kureret mange adfærdsproblemer, og det er fordi de tilfredsstiller de naturlige behov vore hunde har for at gøre ting sammen.
Selvfølgelig skal en hund ud på daglige gåture, men man behøver ikke aktivere den med andre ting hver eneste dag. Det gælder om at gøre det hele så lig de naturlige forhold som muligt, hvilket betyder at visse dage er mere aktive end andre.
Man kan finde på så mange ting både ude og inde, små eftersøgningsøvelser, spor, indlæring af forskellige kunster, balancere på forhindringer, deltage i agilitykurser, lade hunden løse problemer som at åbne bøtter og æsker for at få godbidder ud osv.
Hvis du vil vide mere om mental aktivering, kan jeg anbefale Marie Hanssons bog ”Min bedste ven”, som kan købes hos Forlaget Tro-fast ApS. Kig ind på deres hjemmeside www.tro-fast.dk , hvor der også findes trælegetøj til mental aktivering samt filmklip, hvor man kan få inspiration til ting, som man kan lære hunden at hjælpe til med i hjemmet.
Leder eller kontrollør
Af Anders Hallgren
Lederskab er i dag et af de mest kontroversielle og misforståede begreber i hundeverdenen. De fleste eksperter har tilsyneladende sine egne opfattelser af, hvad det betyder, og de er ikke særligt enige om en definition, og det gør faktisk ordet ubrugeligt.
Lederskab, som ulvene forstår det, indebærer ikke, at man skal være autoritær, straffende og nedtrykkende. En "leder" er ifølge de fleste etologer, det individ der rettes mest positiv opmærksomhed imod (kort fortalt). Normalt giver denne opmærksomhed sig udtryk i underkastelsessignaler såsom logren, "playbow", slik mod mundvigene med mere. Normalt er det både "faderen" og "moderen" i en flok, der er ledere.
Naturen er altid det bedste forbillede
En leder blandt ulve er en rolig og tryg forældrefigur, synligt værdsat af de andre. Det er en rolle, som vi mennesker dels har svært ved at leve op til i forhold til vore hunde, og dels har svært ved at sætte os ind i og forstå. Vi lader vores behov for kontrol og vor angst for at hunden skal genere andre stå i vejen.
Behov for kontrol
Vi har alle et større eller mindre behov for at have indsigt og kontrol over andres adfærd. I visse tilfælde er det så udpræget, at f.eks. en chef har svært ved at uddelegere opgaver til sine ansatte og viser dermed åbent, hvor lille tillid han eller hun har til dem.
Mange hundeejere kontrollerer sine hunde alt for meget og overlader alt for lidt plads til hundens egne initiativer. Hundene styres af kommandoer, trusler, straf og ros. På en gåtur eller en træningsperiode hører man kontrolpersonerne mest og højest. Det ses på hundene, for de er passive og underlegne.
Angst for at hunden skal genere andre
Af hensyn til omgivelserne vil man naturligvis, at andre ikke skal føle sig generet af ens hund. Men af og til handler man forkert. Mange genkender sikkert følelsen af pres fra andre til at straffe hunden, når den gør noget, den ikke må. Hvis den f.eks. hopper op ad en fremmed person, forventes man at tage fat i hunden og sige "fy, sådan må du ikke gøre". Det ville virke underligt, hvis man i den situation ikke sagde noget overhovedet eller klappede hunden.
Set fra hundens synspunkt er det dårligt og ineffektivt at straffe den, når den allerede har gjort det forbudte, men set ud fra et menneskes synspunkt, stopper man i det mindste hunden og begrænser poteaftrykkene på den andens frakke. Så lidt for andres skyld udøver vi vor magt over hunden og begrænser den lille kontrol den har.
Kontrol uafhængig af årsagen
Det sker som sagt let, at vi tager hundens egne initiativer og følelse af egenkontrol og friheden til at vælge, væk fra den. Dermed giver vi også køb på vores egen lederrolle og bliver en slags "kontrollant" over hunden og giver den mindre og mindre råderum i sit eget liv.
Vort eget behov for at have kontrol over andre, og vor angst for "hvad folk vil tænke" bliver et våben i magtkampen. Vi bliver vindere og hunden taber en oftest unødig konflikt, for hvad vil der ske, hvis vi giver slip på noget af kontrollen og lader hunden prøve at tage flere egne initiativer? Sikkert ikke noget dårligt, med mindre vi overdriver meget og helt holder op med at bestemme noget.
Bliv din hunds bedste ven
Prøv i en periode at holde op med at skælde ud, kommandere, korrigere og straffe. Gør hunden noget dumt så løb eller gå væk fra den i stedet og gem dig, og se om ikke du vil opdage at hunden bliver mere opmærksom på dig.
Lav sjove ting sammen med hunden og find på opgaver, som den synes er sjove. Sådan bliver du din hunds bedste ven og en langt bedre leder - hvis man nu absolut skal bruge det ord.
Mere om lederskab
Er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere om lederskab i forhold til din hund kan du læse om det i bogen: "Alfasyndromet - lederskab og rang orden hos hunde" (af Anders Hallgren). Den kan bestilles hos Forlaget Tro-fast ApS. www.tro-fast.dk
Har du lyst til at begynde at lave sjove ting sammen med din hund, kan du finde inspiration til dette i Marie Hanssons bog "Min bedste ven", som også kan bestilles hos Forlaget Tro-fast ApS
|
