Den svære beslutning

De fleste hunde- og katteejere kommer til at stå i en situation, hvor man skal træffe den tunge beslutning om at tage til dyrlægen for at lade sit dyr sove ind. Denne afgørelse er ikke nem, da der er mange følelser involveret, og meget ofte må dyrlægen hjælpe ejeren til at tage beslutningen.

Den svære beslutning om at lade dyret sove ind

Når dit dyr bliver gammelt, alvorligt sygt eller har smerte, har du pligt til i samarbejde med din dyrlæge at give dit dyr den bedste behandling, og det kan vise sig, at det bedste, du kan gøre, er at lade dit dyr aflive. Når du i mange år har haft gode oplevelser med dit dyr, så er det en meget svær, men måske nødvendig beslutning. Dit dyr har krav på en værdig afslutning – uanset hvor svært det må være. Og du bør tænke på, at en aflivning i dag er meget human, idet dyret sover roligt ind uden angst eller smerte.

Når beslutningen er taget

For at sikre bedst mulig ro omkring en aflivning, bør man aftale grundigt med sin dyrlæge, hvad der skal ske både før og efter aflivningen. Man skal overveje, om aflivningen skal foregå i hjemmet eller på klinikken. Mange vælger at være med til aflivningen for at støtte dyret og sige ordentligt farvel til den. Det kan være hårdt at tage denne beslutning, men kan man klare det, vil man erfare, at en aflivning er uden dramatik og en værdig måde at dø på. Og døden er jo en naturlig del af livet.

Når man har snakket det hele igennem med dyrlægen, bliver der aftalt en tid, hvor aflivningen skal foregå. Alt efter dyrets temperament vil dyrlægen i samråd med ejeren beslutte, om der skal gives en beroligende indsprøjtning før aflivningen. Efter denne indsprøjtning vil der gå ca. 10 minutter, før dyret er helt afslappet. Selve aflivningen foregår med en indsprøjtning af et kraftigt sovemiddel i en blodåre i forbenet. Dyret bliver meget hurtigt bevidstløst, og derefter stopper vejrtrækning og hjerteaktivitet normalt inden for få minutter. Hele denne proces er uden smerte eller ubehag for dyret. Hvis man ønsker det, vil der efter aflivningen være lidt tid alene med dyret, så man kan lade følelserne komme ud.

Efter døden

Når aflivningen er foretaget, er det for de fleste dyreejere vigtigt at vide, hvad der sker med deres dyr. Nogle vælger at lade deres familiedyr begrave i haven. Dette er også fuldt lovligt, og for at undgå, at ræven graver dyret op, skal man sørge for, at dyret er dækket af mindst 80 cm fast jord, og det skal foregå mindst 100 meter fra en brøndboring.

I dag er der ligeledes mange, der vælger at lade dyrlægen bortskaffe dyret. Dette foregår enten ved kremering (brænding) eller ved destruktion. Ved kremering bliver dyret lagt i en dyrepose og afhentet af en særlig vogn, der kører direkte til dyrekrematoriet. Mange dyreejere vælger selv at aflevere deres dyr på dyrekrematoriet og har herved mulighed for at se, at alt foregår på etisk korrekt vis.

Som et alternativ til selv at at begrave sit dyr har man i dag mulighed for at få sit dyrs aske hjem i en urne. Her kan man vælge en urne, som man kan begrave, og hvor urnen opløses og indgår i det naturlige kredsløb. Men man kan også vælge en urne, som er glaseret og kan stå som et minde i ens hjem. Og der er også mulighed for at få dyrets navn håndmalet på urnen. Der er også mulighed for at få sit dyr eller urnen begravet på en af de få dyrekirkegårde, som eksisterer på Sjælland og i Jylland.

Alle dyr, der ikke bliver kremeret, bliver destrueret.

Man bør tale alt dette igennem i familien, således at alle – også børnene – har indflydelse på valget. Er man i tvivl, så tal med dyrlægen om det. Der vil du få en saglig og grundig vejledning om de forskellige muligheder.

Børnene er vigtige

Som dyrlæge er man hyppigt ude for, at de voksne prøver at “skåne” børnene for en direkte konfrontation med dyrets død. Det bør man ikke gøre. Hvis man tager beslutningen hen over hovedet på især de lidt større børn, kan man risikere, at børnene vil bebrejde forældrene dette i meget lang tid. Tit er børnene vokset op sammen med dyret, og i perioder, hvor barnet har været ked af det og måske sur på alle voksne og kammerater, så har dyret været den eneste gode ven og trøst i en svær tid. Og uanset hvor hårdt det kan virke på de voksne, så vil mange børn faktisk være taknemmelige for at blive taget med på råd, når beslutningen skal tages. Og børnene skal også gives tilbuddet om at være med til aflivningen. Det er en god ide ved aflivningen, at hele familien kommer til klinikken. Dyrlægen vil så forklare, hvad der skal ske, og derefter kan man tage stilling til, hvem der vil blive til selve aflivningen. Mange børn ønsker måske ikke at være til stede til selve aflivningen, men vil gerne sige farvel til dyret både før og efter.

Selvom det er hårdt for alle, mens det foregår, så vil børnene efter et stykke tid være taknemmelige for, at de fik mulighed for at være med. Børn er typisk meget gode til at håndtere denne situation – ofte bedre end forældrene.

Derfor bør man tale det hele igennem i familien, således at alle, også børnene, er orienteret om og har indflydelse på forløbet. Og hvis man er i tvivl, så tal med din dyrlæge om det. Der vil du kunne få en saglig og grundig vejledning om de forskellige muligheder.

Kilde: Netdyredoktoren.dk

Comments are closed.