Søvn og stimulering

En hvalp har brug for utrolig meget hvile, men også aktivitet står højt på listen.

Det er derfor utroligt vigtigt at hvalpen får al den hvile den har brug for, dette gælder især i hjem med børn… børnene skal lære, at lade hvalpen være i fred, når den sover. Det er en god ide at lære dem at når hvalpen ligger i sin kurv, pude el. så må de ikke røre den, for det er hundens ‘helle’ sted.

Man kan gå nogle små ture med den i snor, så den lære nye dufte at kende. Men man skal ikke gå langt…og sætter den sig på numsen, er den træt og du må bære den et stykke af vejen, eller vente til den er klar igen.

En ting som jeg synes er meget vigtigt, er at den bliver mentalt stimuleret. Vi bør ikke altid servere mad i madskålen. Giv derimod din hvalp en udfordring, i at den selv skal finde føde. Smid lidt af dens tørkost ude på græsplænen, og lad den selv snuse sig frem til godbidderne. Inde kan man også stimulerer hvalpen. Tag et pap rør fra en toilet-rulle fold den ene ende sammen, smid lidt godbidder i, og luk den anden ene, læg den på gulvet og lad hvalpen arbejde lidt for at få godbidderne ud. Man kan lade være med at lukke den alt for godt, de første gange, så den får en hurtig succes. Eller kom godbidder i en lille plastflaske, eller aktivitetsbold. Du skal se der går ikke længe før hvalpen har fundet ud af fidusen. Men husk mens hvalpen er lille, så skal den også have noget foder i madskålen. Det er vigtigt at hvalpen får den rette mænge foder i starten.

Ved at lade hvalpen arbejde efter en del af sin mad, på græsplænen eller ved at lede efter gemt legetøj, inde som ude, stimulerer vi dens sanser og trætter den på en naturlig måde.

Skriv en kommentar