Sjove tricks

Leg og træn med din hund.

Det er sjovt at lære hunden forskellige kunster og lege, og samtidig tester man sin egen evne til at kommunikere med sin hund. Øvelserne skal være en fornøjelse for begge parter, det kan f.eks være at lære hunden , at finde sit eget legetøj, gø på kommando, gå baglæns, bukke, bære din pose eller taske, gå zig zag mellem dine ben, hente avisen eller lukke døren.

Lær hunden at bukke:
Vær opmærksom hver gang hunden strækker sig, så ser det faktisk ud til, at hunden bukker for dig.Start med at sige bukke, hver gang du ser den strækker sig og ros den, skynd dig over efter en godbid til den.Når den begynder at blive opmærksom på, at den får opmærksomhed og godbider for en ting den egentlig selv gør, så vil den prøve at gøre tingene en ekstra gang, og her skal du igen være hurtig og rose hunden.Du kan evt. prøve at sige bukke, for at tjekke om ordet sidder fast…og om den forstår det..ellers bare fortsæt med ros og godbidder hver gang du ser den strækker sig.. indtil det bare er en kommando der sidder fast ligesom stå, sit og dæk.

Gabe:
Mange hunde gaber når du sætter dig ned til dem, det er en af de dæmpende signaler som hunde bruger for at dæmpe sig selv eller andre.Sæt et navn på og beløn med godbid.

Ryst dig:
Dette er en øvelse der kan drages stor nytte af. Har man f.eks haft hunden i vandet ved stranden, eller har været ude med hunden i regnvejr, er det bedre at hunden ryster sig inden den kommer ind i bilen eller huset.Hver gang hunden selv ryster sig, skal kommando og godbid falde ganske umiddelbart efter at den har gjort det. Efterhånden vil hunden kunne forbinde din komando med dens handling og vil ryste sig på kommando.

Ligge død:
I starten skal du vente på at hunden ligger sig og vælter helt over på siden. Lige i det øjeblik snude og hale berører gulvet, kaster du en godbid hen til den. Så er det bare at vente på at den gør den igen, dette skal gentages mange gange. Når du vil lave denne øvelse er det meget vigtigt at du er opmærksom på hver gang din hund ligger sig ned for at slappe af og at du får givet godbidden hver gang med det samme.Efterhånden vil hunden ligge sig bevidst for at få sin godbid, og så sætter du navn på f.eks død. Husk at hunden skal være totalt i ro før den skal have kommando og godbid.Man kan efterfølgende starte med øvelsen giv pote som hands-up før man siger , bang du er død…så har man sin egen lille cirkus hund….

Tæppe:
Både når man er hjemme, men også når man er i byen, er det rart at man kan få hunden til at falde til ro på sit tæppe. Start med at lokke hunden til at ligge sig ned på tæppet. Idet øjeblik hunden ligger sig ned på sit, siger du f.eks. tæppe og belønner den med godbidder. Dette skal du blive ved med indtil hunden har fundet ud af sammenhængen, og derefter øger du afstanden fra tæppet og hunden, når du giver kommandoen, roser hunden meget idet den selv ligger sig, og giver den en godbid.

Navneleg:
Hvis din hund har mange forskellige stykker legetøj , kan du give legetøjet forskellige navne; bolden, bamsen, pivedyret, osv.Hver gang du leger med det enkelte legetøj skal du sige navnet mange gange.Når hunden har lært navnene, kan i lege navneleg.Dette forudsætter selvfølgelig at din hund har lært at apportere.Start med at lægge 2 stykker legetøj på gulvet,som den kan navnet på, f.eks. bolden og pivedyret. Bed hunden hente pivedyret ” må jeg få pivedyret” giv mig pivedyret” eller “pivedyret, apport”. Hvis nu hunden kommer med pivedyret, får den masser af ros og godbidder, hvis den kommer med bolden, tager du bare imod den uden at gøre andet, og beder hunden om at hente pivedyret, og husk ros og godbidder når den kommer med den rigtige. Beløn for den rigtig ting og bare tag imod den forkerte. Efterhånden vil hunden finde ud af hvad legen går ud på. Når hunden kan legen med de 2 stykker, tager du et 3. stykke legetøj med…osv.. Hav masser af tålmodighed, nogle hunde er længe om at lære denne leg, og andre lærer et navn på tre gentagelser: så husk masser af ros og godbidder, når den gør det rigtig og træn ikke for længe, så mister hunden sin konsentration og bliver træt af legen.

Rydde op:
Benyt en lav kurv og et stykke af hundens legetøj og selvfølgelig en masse dejlige godbidder. Få hunden til at samle legetøjet op. Placer kurven mellem dine ben i begyndelsen, så vil hunden holde legetøjet over kurven, når den kommer for at få godbidden. Sig ryd op, når legetøjet falder ned i kurven,gentag nogle gange og lad hunden få en pause.Når hunden efterhånden ved hvad “Ryd op” betyder, øger man langsomt afstanden mellem legetøjet og kurven, sådan at hunden skal bevæge sig hen mod kurven for at udføre øvelsen.Når hunden er rigtig dygtig, kan du sætte kurven i et andet rum, og stadig få hunden til at rydde op.

Toiletruller:
Er rigtig gode at gemme godbidder i (dette er især til hvalpe..) da voksne hunde æder rullen og godbidderne på 2 sek. Fold enderne ned så hvalpen skal arbejde for at få godbidderne ud. Her kan evt. bruges lidt pølsestykker, frolic eller de hjemmelavede leverhapser, for at lære næsen, at der er noget godt i den, og at det kan betale sig at arbejde.

Skålen:
Læg en godbid på gulvet og sæt en kop med hank over den. Der kan også bruges en kop, en plastikbøtte, osv. Hunden skal så flytte genstanden for at få fat i godbidden, som er nedenunder.

Ophængt plastikflaske med godbidder:
Hæng en plastik-colaflaske med godbidder højt oppe i en døråbning eller i et træ (Over hundens rækkevidde). Snoren skal være bundet rundt om maven af flasken, så den er i balance og hænger vandret. Sæt derefter endnu en snor i flaskehalsen, og denne snor skal hunden så kunne trække i, for at få flasken til at vende sig, så godbidderne falder ud.

Godbid i vandet:
Er din hund glad for at komme i vandet, kan du putte godbidder i en plastbox med låg, kaste den ud i vandet, hunden får så godbidderne, når den aflevere plastik boxen til dig. (denne opgave kræver selvfølgelig at hunden kan apportere.)
Brug naturen og terrænet: Når du er ude og gå tur med din hund, så kast godbidder i det høje græs,i bladbunker, i sneen, nede i huller, og i barken på træer, så den får lov til at bruge næsen.

Ind i bil:
Vis hunden at du kaster nogen godbidder ind i bilen og lok den til at hoppe ind. Idet den hopper, siger du “ind i bilen”. Gentag et par gange og tag pause. Tag hunden med dig et lille stykke bort fra bilen og kast nogen godbidder ind i bilen. Når hunden tager kontakt, siger du ” ind i bilen.” Hvis hunden tøver, så vent lidt, lad den tænke, før du gentager kommandoen. Hvis hunden stadig tøver, kan du “følge” den mod bilen. Husk at sige ordene hver gang hunden hopper ind i bilen.
Ud af bilen igen: Når hunden igen skal ud af bilen, så lær den et ‘kodeord’. Dette kan være et ord efter dit eget hoved f.eks ostemad. Denne øvelse er rigtig nyttig. Tænk engang hvis i en dag er ude et sted hvor der er meget trafik, og lige skal have et stop, og så hunden hopper ud og bliver kørt ned.

Gå bagved:
Dette er en god kommando når man for eksempel skal gå ud gennem døre og lignende. Denne træning kan du starte på en smal sti, hvor der ikke er plads til at hunden kan gå ved siden af. Lad den gå bagved, samtidig med at du forhindrer den i at komme forbi. Gentag kommandoen “gå bagved” og giv hunden ros, når den adlyder
Slikke snude: Gnid godbidden forsigtigt på snuden. De fleste hunde slikker sig automatisk når du gør dette. Hvis ikke, sæt dig og vent. Efterhånden vil du opdage, at hunden stikker tungen ud på eget initiativ og så sætter du navn på øvelsen.

Kravle:
Start med at have en godbid i hånden og lok hunden til at lægge sig ned. Før godbidden langs gulvet foran hunden. I begyndelsen kan hunden få godbidden, så snart den har krøbet nogle få centimeter fremad. Efterhånden kræver du mere. Du skal være sikker på at hunden har gode hofter hvis du træner dette. Du kan også lære den at krybe mens du går ved siden af.
Hvis du har besvær med at lære din hund “dæk”, skal du ikke lære den at kravle. Den skal være helt sikker i dækøvelsen før du lærer den at kravle.
Rulle rundt:hav hunden liggende foran dig. Når hunden ligger i ro, fører du godbidden ned langs siden på hunden, bagover og op mod ryggen. Før godbidden langsomt rundt. Måske må du hjælpe hunden rundt de første gange I nogen tilfælde kan det betale sig, at belønne bare hunden har startet med at rulle. Mange hunde ruller sig i sne, græs eller sand. Sæt navn på når hunden gør dette, og beløn med godbid.

Dutte: (betyder berør)
For at lære hunden dutte: hold en genstand foran snuden på hunden. Så snart hunden berører genstanden med snuden, sig “dutte” ros, og giv en godbid. Sværhedsgraden øges langsomt: -Du holder genstanden til siden, højere op, længere ned, skjuler den bag foden, lægger den på gulvet, osv.Husk at hunden trænger til pauser i indlæringen. Gå ikke videre, før du er sikker på at hunden har forstået hvad “dutte” betyder.

Trille bold:
Forudsætter at hunden kan kommandoen “dutte” Bed hunden lægge sig på gulvet. Lav lidt afstand mellem forbenene sådan at bolden/bilen kan ligge ved hundens snude (gør det enklere at få bolden til at trille fremad). Ros og beløn hver gang hunden dutter til bolden. Efterhånden som hunden forstår øvelsen, vil ‘dutten’ blive kraftigere, bolden vil trille fremad. Øg din entusiasme i hvordan du roser hundens fremskridt. Når bolden triller hen hvor du sidder, så vær ekstra omhyggelig med rosen. Til slut skal hunden på kommando være i stand til at trille bolden hen hvor du sidder, sådan at du kan trille den tilbage.
8-tallet: Stil dig med fødderne bredt adskilt. Før godbidden mellem benene og lok hunden sådan, at den går rundt om fødderne i et ottetal

Zig-Zag:
Start med hunden på din venstre side. Hav en godbid i hver hånd. Lok hunden med din højre hånd under dit højre ben. Når hunden er på vej under dit ben, får den godbidden. Gentag. Så kan du lokke hunden til at gå under først højre og så venstre ben før den får godbidden. Gentag et par gange, men glem ikke at der må holdes pauser.I starten bør du belønne hurtigt, men kræv snart at hunden skal gå under flere gange før du belønner. Du skal også efterhånden rette ryggen. Når hunden finder ud af hvordan jobben skal udføres, kan du sætte navn på. Nogen hunde kan du hjælpe i gang ved at klappe dig lidt på låret, andre må lokkes med godbid.

Gem dig:
Tag hunden med dig hen til et bord. Lok hunden med en godbid under bordet og når den stikker hovedet eller forsvinder helt, siger du “gem dig ” og gir hunden godbidden. Gentag en del gange, men husk pause. Efter nogle gange kan du for eksempel lægge en godbid under bordet, sig “gem dig” og lad hunden gå ind og tage godbidden. Lidt efter lidt fjerner du godbidden og siger kommandoen. Lad hunden få godbidden når den kommer frem igen

Åbne døre og skuffer:
For at undgå at ivrige hundeklør skal rive dørene op, kan du binde et tov eller klud i dørhåndtaget. Du kan bruge de samme principper som ved ‘dutte’. I begyndelsen giver du en godbid når hunden rører tovet, senere når den bider sig fast. Til slut må den trække så hårdt i tovet, at døren åbnes. Husk pauser.

Nys:
Mange hunde nyser eller snøfter, når de ønsker opmærksomhed eller når de leger. Vær opmærksom på dette, så kan du snart få en hund, som nyser når du beder om det. Kald det hvad du vil, men husk også her at være konsekvent hvis du har valgt et navn.

Skriv en kommentar