Der findes to forskellige slags lopper, som angriber hunde og katte. Der er katteloppen, som er den mest almindelige i Danmark, den angriber både hunde og katte. Så er der hundeloppen, som er sjælden og primært angriber hunde. Lopper er svære at undgå, og spreder sig meget hurtig, en hunloppe lægger 10-25 æg om dagen og i løbet af 2 måneder kan det blive til ca. 20.000 voksne lopper. Derfor er det vigtigt at behandle lopper så hurtig som muligt efter man har opdaget dem. Lopper suger blod hos mennesker, men ligger kun æg i dyrenes pels. Derudover kan lopper overføre bændelorm til dyrene og hunde og katte kan udvikle overfølsomhed overfor lopper. Katteloppen er langt den mest almindelige i Danmark, og kan blive mellem 1,5 og 3 mm lang. Æggene er hvide, glatte og 0,5 mm lange. De fleste af æggene falder af dyrets pels og spredes de steder dyret færdes. Størstedelen af lopperne vil være kommet frem efter et halvt år, og udviklingen fra æg til voksen, vil ca. tage 3 uger. De voksne lopper kan herefter leve op til 1 måned i dyrets pels.
Der sker en stor stigning i loppebestanden i efterårsmånederne og her skal man huske jævnligt at undersøge ens kæledyr for lopper. Den nemmeste måde at undersøge hunden eller katten på er ved at rede den med en tættekam og derefter betragte materialet gennem en klar plasticpose. Hvis dyret har lopper kan man se store hunlopper og mindre mørke hanlopper, æg og loppers ekskrementer, som er spiralformede og mørke.
Lopper bider mennesker, hvilket kan ses ved en række små prikker, som dannes på huden ved at lopper som regel bider flere gange i træk. Kattelopper bliver dog sjældent siddende i længere tid på et menneske efter den har bidt. Kattelopper formerer sig kun på dyr.
Forebyggende behandling forhindrer at lopperne opformeres. De forebyggende midler er insektsudviklingshæmmende, og slår derfor ikke de voksne lopper ihjel, men sørger for at æg og larver ikke kan gennemføre en normal udvikling. Disse midler anses for at være mindre giftige for mennesker og pattedyr, og kan fås som sprøjtemiddel, tabletter eller mikstur. Behandlingen skal gentages hver 4. uge. Man kan dog også tage til dyrlægen en gang hvert halve år, hvor ens hund eller kat kan få en indsprøjtning. Hvis katten eller hunden har loppeallergi, er det en dårlig løsning at anvende insektudviklingshæmmere, da de voksne lopper, som bider dyrene, ikke dræbes. Sprøjtning i omgivelserne kan dog stadig anvendes som supplerende behandling, da det forhindrer udvikling af loppelarver og æg. Hunde og katte med mange lopper eller loppeallergi bør behandles med et middel, der dræber de voksne lopper. Til dette formål findes en lang række produkter: pour- eller spot-on-midler, tabletter, spraymidler, shampoo, pudder og loppehalsbånd.
Til behandling i omgivelserne findes sprøjtemidler, der dræber æg, larver og voksne lopper.
Inden sprøjtningen anbefales det at foretage en grundig støvsugning. For at undgå levende lopper i støvsugeren er det en god ide enten at skifte støvsugerposen efter brug eller lægge den i fryseren i mindst et døgn. Det vil fjerne en del lopper, larver og æg samt det organiske materiale, der er loppernes føde.