Hvis hunden kun har tynd mave en enkelt gang og er upåvirket af det, er det måske ikke nødvendigt at behandle. Men hvis tarmbetændelsen fortsætter, skal du faste hunden i et døgn. Mave-tarmkanalen kommer nemlig meget nemmere og hurtigere i orden, når hunden ikke samtidig skal fordøje føde. Under fasteperioden kan du give din hund Canikur & Zoolac.
Efter et døgn kan du begynde at give den skånekost, som du kan købe som tørfoder eller dåsemad hos dyrlægen. En anden mulighed kan være at give hunden ris, spagetti, pasta og lyst brød, syrnede mælkeprodukter og lyst magert kød (f.eks. kylling, kalkun, torsk, sej m.m.). Giv hunden skånekost i tre dage. Sørg endelig for at den drikker godt med vand.
Ved opkast: Ris, kogt med dobbelt vand og gerne i dobbelt tid (med lidt salt) sammen med kylling, fisk eller kalkun. Kødet skal også koges i min. ½ time med masser af vand. Hunden fodres med små portioner, indtil den er stoppet med at kaste op (1 spsk. ad gangen hver ½ time). For hver gang hunden har holdt det i sig 2 gange i træk, fordobles mængden indtil den normale foderrations fylde er nået. Hunden bør være på skåne kost i 5 dage og der kan evt. gives en menneske vitaminpille i supplering.
Tilbagegangen til den “normale” mad skal ske gradvist i løbet at 7-10 dage.
Havresuppe, havregrød bare tyndere, er rigtig godt ved diarre. Dog er det ikke alle hunde der vil spise det.
ZooLac® Propaste® er en bakteriel pasta til regulering af bakteriefloraen i mave-tarmkanalen, dette tilfører sunde fordøjelsesbakterier til alle dyrearter. Ved tildeling indstilles doseringssprøjten på den ønskede mængde, som så sprøjtes direkte i munden på dyret, eller lad hunden slikke det af din finger. Tildelingen sker let fordi ZooLac Propaste er velsmagende for dyret og normal vil blive taget som en godbid.
CANICUR tilfører hunden salte og sukkerstoffer og virker beskyttende på tarmslimhinden. Canikur tyggetabletter er specielt til hunde til regulering af tarmfunktionen ved diarré.